Overskrift:
Beskrivelse:
Forside - Oversigt - Unge i Uddannelse og Job - Byggeri, Energi & Konstruktion


På Syddansk Erhvervsskole har du mulighed for at tage en uddannelse inden for Byggeri, Energi og Konstruktion.

I forløbet Unge i Uddannelse og Job 2019 får du kendskab til tømrer-, murer- og malerbranchen - og samtidig får du mulighed for at besøge en virksomhed inden for én af disse brancher.


På Syddansk Erhvervsskole kommer du til at opleve en spændende og anderledes skoledag. Du vil få et indblik i, hvilke uddannelsesmuligheder der er på erhvervsskolen. Gennem rundvisning i de forskellige fag samt praktiske opgaver får du et billede af, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse på SDE. 


Uddannelse og Job-dagen giver dig et indblik i uddannelserne samt, hvordan det er at være elev på SDE. Du møder skolens lærere samt elever, og får indblik i deres hverdag på skolen: undervisningen og fagene. Når du tager hjem, vil du være klædt godt på til virksomhedsbesøget dagen efter.


Informationer:

Forløbet foregår på Syddansk Erhvervsskole, Risingsvej 60, 5000 Odense C.

Vi mødes kl. 8.20 ved hovedindgangen. Dagen slutter kl. 13.40.

Husk madpakke.


Du kan læse mere om uddannelserne herunder:


Læs mere

Tømrer:

Som tømrer kommer du til at arbejde med projekter og byggeri – som både kan være for virksomheder og private. Du får grundlæggende viden om, hvilke byggematerialer du kan anvende til løsningen af bestemte opgaver. Du lærer desuden at vurdere og begrunde, hvilke løsninger, der er mest optimale i forhold til kundens ønske om pris, holdbarhed og kvalitet.  Herudover får du stort kendskab til sikkerhed, love og regler på området.


Dine primære opgaver kan være:

  • Vejlede kunder i forhold til muligheder og løsninger
  • Bygge nyt, bygge om og renovere
  • Udføre varmeisolering, opstille skillevægge af træ samt montere brædde- og pladebeklædninger
  • Indsætte vinduer, døre og forskelligt inventar 
  • Beregne og tegne byggetekniske tegninger
  • Vælge og indkøbe materialer til de enkelte opgaver
  • Udføre byggeopgaverne, så de stemmer overens med tegninger, tidsplan og økonomi
  • Holde dig opdateret med nye trends, tendenser og muligheder inden for fagområdet


Læs mere på: https://www.sde.dk/uddannelser/byggeri-energi-og-konstruktion/trafagenes-byggeuddannelse/tomrer2/


Murer:

At være murer er ikke bare at lægge sten på sten i samme mønster dag ud og dag ind. Der findes mange forskellige teknikker, materialer og håndværkstraditioner. Det betyder, at du som murer både kommer til at bruge hænderne og hovedet. Generelt er din arbejdsdag som murer ret afvekslende. Det er nemlig ikke kun murerarbejdet, der varierer – det gør vejret, arbejdsstedet og dine samarbejdspartnere også.


Som murer lærer du at opmure, overfladebehandle og reparere vægge af mursten og andre stenmaterialer. Du lærer også at lægge tagsten, lærer at lægge gulv- og flisearbejde, og du får en sikker viden om, hvordan du håndterer og arbejder med de forskellige typer materialer.


Dine primære opgaver kan være:

  • Opmure, overfladebehandle og reparere vægge af mursten og andre stenmaterialer
  • Modernisere, ombygge og pudse eksisterende bygninger, mure og facader
  • Lægge og reparere fliser og klinker   
  • Holde dig opdateret med nye teknikker og byggematerialer samt krav og retningslinjer om arbejdsmiljø og byggejura


Læs mere på: https://www.sde.dk/uddannelser/byggeri-energi-og-konstruktion/murer/


Maler:

Farver gør noget ved et rum, uanset om du sætter fuld knald på eller maler helt neutralt hvidt. At være maler handler derfor ikke kun om at kunne svinge en pensel. Det handler også om at kunne se løsninger – og helst de bedste i forhold til både kunden, rummet og helheden.


Du lærer alt om maling, tapet, maler- og rulleteknikker samt farvevalg og fravalg. Du lærer også at blande maling og beregne, hvor meget du skal bruge af de enkelte materialer. Herudover er arbejdsstillinger og arbejdsmiljø samt kundebetjening og rådgivning en vigtig del af uddannelsen.


Dine primære opgaver kan være:

  • Male og behandle indendørs, fx lofter, vægge, døre og paneler samt opsætte tapeter og andre vægbeklædninger
  • Male udendørs, fx pudsede ydermure, indendørs og udendørs træværk, plankeværker, carporte
  • Arbejde med specialteknikker såsom med forgyldning, marmorering, frescoteknikker eller andre gamle maleteknikker
  • Rådgive kunder i forhold til valg af materialer, farver og farvesammensætninger
  • Holde sig opdateret med trends og nye teknikker inden for området


Læs mere på: https://www.sde.dk/uddannelser/byggeri-energi-og-konstruktion/bygningsmaler/


Tømrer - "Det fede ved mit fag"

Bygningsmaler - "Det fede ved mit fag"

Flisemurer - "Det fede ved mit fag"


OVERSIGT OVER VIRKSOMHEDER

Carsten Hartmann ApS

Magnus Truelsen & Buch

Dansbo Entreprise A/S

Murermester Michael Rasmussen A/S 

Sand & Guldborg A/S

Håndværkergården A/S

Maleren Bjerring & Co. ApS

Malerfirma Ove Nielsen / J. Fogtmann & Søn ApS


ALLE UDDANNELSESRETNINGER i 'UNGE I UDDANNELSE OG JOB'

eud_6felter_large-07eud_6felter_large-02eud_6felter_large-03eud_6felter_large-04eud_6felter_large-05eud_6felter_large-06eud_6felter_large-07



SAMARBEJDSPARTNERE

UUJ_logoer2019

KONTAKT 

Koordinator for 'Unge i Uddannelse og Job'

Camilla Rasmussen

Mobil: 23 99 66 31

E-mail: camr@odense.dk

Adresse

UngOdense

Niels Bohrs Allé 210

5220 Odense SØ

Find vej

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.