Idéfestival - Engagerede og kreative unges bud på bæredygtighed


Elever fra skoler i Odense fremviste innovative og bæredygtige idéer til at løse Fjernevarme Fyn, Odense Renovation og Vandcenter Syds udfordringer og problemstillinger i forhold til bæredygtighed.


Idéfestivalen d. 21. februar 2019 markerede afslutningen på valgfaget Innovation og Bæredygtighed - et undervisningsforløb med udgangspunkt i virkelige problemstillinger fra tre forsyningsselskaber og som har fokus på FN’s 17 verdensmål. På festivalen blev prototyper af elevernes idéer fremlagt for en jury bestående af repræsentanter fra de medvirkende virksomheder.


De unge ventede spændt på dommernes bedømmelser af deres innovative og bæredygtige projekter, og blandt de 13 grupper skulle der i alt findes tre vindere inden for kategorierne:

  • Det vildest projekt
  • Det sjoveste projekt
  • Det realistiske projekt.


En anden type undervisning

Eleverne har været glade for både det anderledes valgfag og at arbejde med rigtige udfordringer fra virksomhederne.

”Det har været et hyggeligt og spændende projekt, hvor vi har lært nye ting om bæredygtighed. Vi fik en øjenåbner for, hvor vigtig bæredygtighed egentlig er for vores globale opvarmning og vores fremtid. Alt i alt fandt vi ud af, hvor vigtig bæredygtighed er, og hvor vigtigt det er at bruge bæredygtige produkter.” siger pigegruppen bag projektet IMI 207, og forsætter:

”Samarbejdet med virksomhederne har vist os, hvordan virksomhederne fungerer i virkeligheden. Det har givet os et nyt syn på virksomhederne, og hvor vigtig bæredygtighed er.”


Inspirationshæfte fra valgfaget Innovation og Bæredygtighed (PDF)

Den vilde

Vinderne af det vildeste projekt blev pigegruppen bag ” Tag imod dråben, tag imod fremtiden”. Målet er at få flere restauranter til at tilbyde postevand frem for ”plastiskvand”, og derved sænke forbruget af plastikemballage.


Morten Glasius fra Odense Renovation var imponeret over projektet:

”Den vilde er egentlig meget realiserbar, som var den vinder, jeg skulle vælge, men det kræver bare noget ekstra af både forbrugeren og restauranter at få det hele sat i værk. Det er dejligt at se så højt et engagement blandt de unge. 'Tag imod dråben, tag imod fremtiden' har bl.a. allerede været ude ved en restaurant, som synes om idéen”


Den realistiske

Vinderne af det realistiske projekt blev pigegruppen med prototypen Important Trash, der skal få flere forbrugere til at sortere deres affald. De vil rette opmærksomheden på vigtigheden af at sortere affald via en video/ reklame, som skal vise konsekvenserne ved ikke at sortere sit affald.

Pigerne i gruppen var både overraskede, stolte og utroligt begejstrede over at have vundet prisen.


”Projektet Importent Trash er virkeligt noget, man kan føre ud i livet, og noget som vi i Odense Renovation kan gøre brug af i fremtiden” udtaler Morten Glasius.

Han er samtidig positivt overrasket over elevernes høje niveau og kreativitet: ”Der er rigtigt mange gode ideer og initiativer, som man ikke lige selv havde tænkt over eller regnet med”.


Den sjove

Vinderne af kategorien for det sjoveste projekt blive gruppen bag ”Fjernvarme brætspil”. Gennem et lærerigt brætspil ønsker gruppen at oplyse forbrugeren om fjernevarme. Spillet er udviklet til både børn og voksne, men gruppen ser den yngre generation, som deres ideelle målgruppe.


”Det har været et anderledes projekt i forhold til alm. skoleundervisning. Vi kunne godt have brugt mere tid, så vi f.eks. havde en terning og vores felter på spillepladen var mere detaljerede” udtaler gruppen, som har været meget begejstret over at benytte genbrugsmaterialer i deres arbejde med udviklingen af spillet.


Idéfestivalen er et klart eksempel på, at de unge kan bidrage til at udvikle nye og innovative løsninger inden for bæredygtighed, som kan belære og inspirere den ældre generation.


Inspirationshæfte om valgfaget 

UngOdense har udarbejdet et inspirationshæfte ”Læring for fremtiden”, som kan inspirere andre til at udvikle innovative læringsforløb, som kan danne og uddanne den nye generation om bæredygtighed med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål. Hent inspirationshæftet her (PDF)


FAKTA om valgfaget

Valgfaget Innovation og Bærdygtighed er for elever i 7-9. klasse. 

Det er et 60 timers forløb over 10 dage. 


Valgfaget er et samarbejde mellem en række folkeskoler og forsyningsselskaber. De unge er blevet grundigt introduceret og har fået rundvisning på virksomhederne, som har stillet eleverne konkrete udfordringer omkring bæredygtighed med afsæt i virkelige problemstillinger. 


De unge er blevet sammensat i grupper på tværs af skolerne. 

Valgfaget har taget udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål og skal give børn og unge indsigt og handlekompetencer inden for bæredygtighed. 


Valgfaget Innovation og Bæredygtighed er en del af projektet Læring for Fremtiden, som har vundet Publikumsprisen i DM i skoleudvikling 2017. 

Se en video om projektet her (eksternt link til Youtube) 


Kontakt

Hvis du vil vide mere om UngOdenses arbejde med bæredygtighed og læring kan du kontakte

Erik Rasmussen

Viceungdomsskoleleder

Mobil: +45 20 48 05 86

E-mail: ectr@odense.dk      


IMG_0014

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.