Overskrift:
Beskrivelse:
Forside - Om os

Velkommen til UngOdense 
– Odenses ungdomsskole

I UngOdense har vi særligt fokus på unge og deres interesser. Vi dyrker sociale fællesskaber, talenter og nye strømninger inden for ungdommens kultur og interesser. Vi har øje for at styrke unges sociale liv og deres kompetencer til fremtidig uddannelse og job. 


UngOdense har mange forskellige typer af tilbud, som alle er for børn og unge: ungdomscentre, fritidsundervisning, dagundervisningstilbud, fritidsvejledning og andre former for projekter og samarbejder. Herunder er en kort gennemgang af de overordnede tilbud som UngOdense omfatter.

Læs mere

I UngOdense er der 10 Ungdomscentre: Camp U, Hjallese, Højstrup, Kroggård, Rosengård, Skibhus, Spillestedet, Tornbjerg, Østre Plads, Odense SV, som er fritidstilbud til børn og unge i alderen 11-18 år.

Nogle ungdomscentre har derudover også et lokalt aktivitetssted for unge i 5. og 6. klasse tilknyttet. Aktivitetsstederne er i følgende lokalområder: Agedrup, Højby, Skt. Klemens, Korup, Ubberud, Stige, Fraugde og Rasmus Rask.

Ungdomscentrene og aktivitetsstederne har et fedt ungemiljø, hvor der kan prøves kræfter med alt fra at køre mountainbike, dyste i e-sport, tage på outdoor-adventure, spille bold, skate eller udfolde sin kreativitet inden for kunst, dans, musik, teater, håndværk, design mm.  

Link til Ungdomscentrene


Fritidsundervisningen er en lang række tilbud for unge fra 8. klasse til 18 år, med vidt forskelligt indhold. Der er både korte og lange forløb indenfor en bred vifte af emner, som fx dans, natur og fritidsliv, medier og teknologi, bæredygtighed og mad.

Link til Fritidsundervisningen


UngOdense omfatter en række 10. klassetilbud på forskellige lokationeri byen. De forskellige 10. klasser har hver deres profil, som alle forbereder de studerende til en fremtid i uddannelse og job.

Link til 10. klasse

Derudover omfatter UngOdense en række særlige læringstilbud for elever med personlige, faglige og/eller sociale udfordringer.

Link til Særlige Læringstilbud


Fritidsvejledningen er ungdomsskolens indsats med at støtte børn og unge i at skabe en aktiv fritid. Fritidsvejledningen samarbejder med skolerne i Odense Kommune.

Udover fritidsvejledning yder de lokale Fritids- og Forebyggelsesteams en særlig indsats overfor sårbare børn og unge, som har brug for en målrettet indsats for at blive inkluderet i en fritidsaktivitet.

Link til fritidsvejledningen


Udover ovenstående omfatter UngOdense også en række forskellige projekter og samarbejder. Dette omfatter både særlige lokaliteter som Grejbanken og Odense Street House, men også forskellige projekter og tilbud, som fx Læring for Fremtiden og SSP samarbejde.

Link til Projekter og Samarbejde


Organisationsdiagram

Vision og målsætninger

Bestyrelsen

Ledelsesgrundlag

Ledige stillinger

Persondatapolitik

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.