Overskrift:

10 SYD

Beskrivelse:

Vores mål er glade og motiverede elever, der tror på sig selv og som kan slutte skoleåret af med et stort fagligt, socialt og personligt udbytte – et udbytte der vil gøre en forskel langt ud i din fremtid. Vores mål er, sammen med dig, at åbne nye døre til nye muligheder! 

10 SYD er for dig som ønsker at dyrke dine personlige interesser og få et nyt og anderledes fokus på faglighed. Med linjerne DESIGN, KULTUR & KOMMUNIKATION eller E-SPORT & DIGITALE MEDIER får du en spændende overbygning på undervisningen i dansk, engelsk og matematik. 
 

Læs mere

Du kan også vælge FYSIK, TYSK og EKSTRA UNDERVISNING, samt valgfagene DANS, FODBOLD, MUSIK og BILLEDDESIGN.

Det faglige boost og den personlige udvikling kommer ikke af sig selv. Motivation til læring opstår gennem et stærkt fællesskab, spændende oplevelser, engagerede og dygtige undervisere samt et inspirerende og trygt undervisningsmiljø.

 

I 10 SYD vil du derfor:

●     blive mødt med respekt og forståelse

●     blive taget alvorlig og få en reel indflydelse på dit skoleår

●     opleve en undervisning du kan se en mening med

●     få sat fokus på dine stærke sider

●     få et fleksibelt skema der giver plads til mange spændende oplevelser

●     opleve to studieture – en med dit linjehold og en for hele skolen

 

E-SPORT & DIGITALE MEDIER er for dig som er vild med gaming og digitale medier. Vi kommer bl.a. til at arbejde med spil som "League of Legends" og "CS:GO". I undervisningen bliver der ikke kun spillet computer. Du vil også blive undervist i strategi, sundhed, gaming IQ og kommunikationsteknik. Ydermere vil vi arbejde med hjemmesider, film, reklamer og virkemidler, som man kan bruge når man vil brande sig selv, sit hold eller firma. 

DESIGN, KULTUR & KOMMUNIKATION er for dig, der gennem design, kultur og kommunikation vil blive klogere på dig selv og din omverden. Kernen i faget er identitet. Du skal have lyst til og mod på at udvikle din bevidsthed omkring din egen eksistens og særlige personlighed. Du lærer at blive mere opmærksom på og bevidst om, hvordan mode, musik og sprog er med til at udvikle og forme vores identitet i en verden præget af sociale medier.
 

E-SPORT & DIGITALE MEDIER og DESIGN, KULTUR & KOMMUNIKATION vil desuden indgå som en naturlig del af din almindelige undervisning.

 
Vejledning

Vi hjælper dig med at holde fokus på dine mål igennem hele skoleåret. Derfor får du tilknytning til erfaren kontaktlærer, som sammen med dig, dine forældre og din UUO-vejleder vil arbejde for at du når dine personlige, sociale og faglige mål.

 

Studietur og andre gode oplevelser

Glæd dig til en lang række af muligheder og oplevelser, som på hver sin måde er med til at styrke fællesskabet og gøre vores år sammen til noget helt unikt. Introtur, temauger, musikfestivaler, teater - og filmfestivaler, fodboldturneringer, udstillinger, studieture mm.
Men at gå i 10. klasse i UngOdense er også at lade sig overraske over de oplevelser der dukker op undervejs og de allerbedste oplevelser er jo ofte dem, du selv er med til at skabe!

 

Ungeråd

Dine gode ideer og initiativer kan gøre dit 10. skoleår til noget helt særligt. I UngOdense er demokrati og unges indflydelse en vigtig brik i et godt skoleår. Vores ungeråd er netop lavet for at give dig reel mulighed for at forme skoleåret i samarbejde med lærerteamet – sæt dit eget præg på oplevelserne.

Din succes er også vores succes!

 

 


 

Obligatoriske fag

Valgfag

Transport

Kontakt

Leder

Kristina Munk

Mobil: 29 63 10 16

Mail: kmu@odense.dk

Adresse

10SYD

Niels Bohrs Allé 210

5220 Odense SØ

Find vej

Vejledning

UUO vejleder

Kasper Samuelsen 

Mobil: 27 88 56 77

Mail: krsam@odense.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.