Overskrift:

Plan T

Beskrivelse:

Læsecampen Plan T startede i 2009/10, inspireret af TV 2|Danmarks successerie Plan B om unge i læse- skriveudfordringer. 

Siden har Plan T hjulpet mange unge med at lære sig nye læse- skrivestrategier og it-støtteprogrammer og eleverne oplever at genfinde lysten til at lære at læse og skrive.

Læs mere

Plan T henvender sig til elever, der går i 7.-8. klasse på folkeskolerne i Odense Kommune. Målgruppen er elever, der oplever store læse- skriveudfordringer og er markant forsinket i deres læseudvikling.


Det er den enkelte folkeskole, der står for at ansøge om en plads på læsecampen. Det sker typisk via skolens ressourcecenter, og underskrives af skolens ledelse. Vi optager 16 elever pr. gang, og det er Plan T´s ledelse, der foretager den endelige udvælgelse blandt de ansøgte elever.
Campens succeskriterier er dels, at alle eleverne opnår et dokumenteret spring i deres læsekompetencer og lærer sig forskellige it-støtteprogrammer. Elevernes lyst til læring styrkes og de tager fra campen med et øget selvværd.


Fokus på faglige, personlig og sociale kompetencer

Eleverne skifter læringsmiljø i 4 uger i september måned og bor på lejrskolekolonien Jørgensø på Nordfyn. Plan T ledes af 2 lærere og 2 pædagoger, som i tæt samarbejde skaber gode relationer til eleverne og mellem elevene. Dagene er struktureret med forskellige læringsaktiviteter og i et læringsmiljø fra kl. 8.00 – 22.00 er der tid til høj grad af variation samt fordybelse. Vi arbejder med afsæt i den nyeste viden om elever i læse- skrive vanskeligheder og vi samarbejder med eleverne om at afprøve nye læse- skrivestrategier og eleverne fordyber sig i læsning med både øre og øjne og får gode læsevaner. Hver elev får tildelt en computer med relevante it-støtteprogrammer, som eleven kan benytte i alle skolens fag og til folkeskolens prøve. Eleven kan beholde computeren, så længe eleven er tilmeldt en odenseansk folkeskole.


Sidestillet med det intensive faglige fokus arbejder vi med elevernes personlige og sociale udvikling. Elevernes mind-set er på skemaet. Vi skaber situationer, hvor eleverne udfordrer egne grænser, øger deres forventninger til sig selv, får mod til at deltage aktivt og får øje på, at de hver især har stor værdi i fællesskabet.


Opfølgning

Det er en stor opgave for eleverne at vende tilbage til egen klasse og fortsætte det gode arbejde og få implementeret it-støtteprogrammerne i skolens forskellige fag. For at understøtte, at eleven lykkedes har vi fokus på samarbejdet med skolerne. Vi inviterer bl.a. elevens lærere til Jørgensø for at deltage i en dag på campen. Her vil lærerne også få tid sammen med deres elev og starte elevcoaching op. Elevcoaching er samtaler, hvor eleven udvælger fokus for egen læreproces og sætter mål. Elevcoaching startes op på campen og fortsætter i ca. 5 måneder efter campen.Efter campen holdes et overleveringsmøde på elevens skole og her samarbejder Plan T med skolen i forhold til at lave en plan for den først tid eleven er tilbage på skolen.


Vi har med støtte fra Egmont Fonden og Odense Kommune i 3 år arbejdet med at finde svar på spørgsmålet: ”Hvordan understøttes elever i at fastholde og fortsætte en positiv læringskurve, når de vender hjem efter et læringsboost på Plan T?


Vi har udviklet, afprøvet og evalueret forskellige indsatser og filmen ”Læring for alle” giver et indblik i fire indsatser, der understøtter, at eleven og elevens læringsmiljø lykkedes med at fortsætte et positivt læringsspor, når hverdagen vender tilbage. Nogle af de indsatser, der vises i filmen er efter projektet blevet en del af Plan T-pakken, mens andre indsatser er et tilbud til skolerne. Derfor vil de indsatser, som filmen viser ikke alle indgå som en del af et Plan T – forløb.



Plan T


Læring for alle - Det inkluderende fællesskab


Læsecampen Plan T
rykker elevernes læsning et par klassetrin op



”Jeg havde ikke været på gymnasiet, hvis det ikke var for Plan T – det er helt sikkert”


Læs Stines fortælling


”Efter Plan T er det ikke længere et tabu at sige, at jeg har læsevanskeligheder”


Læs Frederiks fortælling


”Efter Plan T startede jeg  ’De Seje Læsere’ og hjalp dem fra skolen, som også havde svært ved at læse”


Læs Melinas fortælling


”Jeg havde nok ikke klaret 9. klasse og i hvert fald ikke gået på HG, hvis det ikke var for Plan T”


Læs Rikkes fortælling







Brochure 2017




Kontakt

Ungdomsskoleleder

Carsten Djursaa

Telefon: 24 25 64 30
E-mail: cdj@odense.dk

Kontakt

Læringskonsulent

Birgitte Hestelund

Telefon: 23 42 91 67
E-mail: bihes@odense.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.