For dig, der hellere vil diskutere, om Aragorn kunne slå Geralt, end hvem der vandt weekendens fodboldkamp.
Elsker du drager, rumskibe, magiske verdener, episke kampe og karakterer, man aldrig glemmer.
For dig, der bruger alt for lang tid på at bygge den perfekte karakter, har stærke holdninger til den bedste fantasyserie eller bare elsker at nørde med andre, der forstår dig.
Fantasy- & Sci-fi-fællesskabet er et sted, hvor vi mødes om de historier, spil og universer, vi ikke kan slippe.
Vi læser fantasy og sci-fi, spiller brætspil, diskuterer verdener, magiske systemer og plot twists, laver quizzer, designer vores egne karakterer og udforsker, hvorfor nogle historier bliver hos os længe efter, vi har lagt bogen fra os.
Du behøver ikke have læst en bestemt bog eller være ekspert. Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor det er helt normalt at bruge en halv time på at diskutere, hvem der ville vinde en kamp mellem Darth Vader og Gandalf.
Tag din nørdede side med – den passer perfekt ind her.
Tirsdag 18.00-19.50, start 27.10
Kunststationen, Fruens Bøge
Underviser: Juliet Lindstrøm
Tovholder UngOdense Jan Mikael, jamh@odense.dk