Gå til sideindhold
 

YA BOOK CLUB

Ikon til aktivering af søgning
Luk søgefeltet

YA BOOK CLUB

Tilmeld dig

For dig, der altid siger: “Jeg skal bare lige læse ét kapitel mere."

 

For dig, der stadig tænker på den bog, du blev færdig med for tre måneder siden. For dig, der har brug for nogen at snakke med, når sæsonen af The Summer I turned Pretty er slut, eller når den seneste romantasy har efterladt dig med bogtømmermænd, der varer flere dage. For dig, der aldrig tilgiver Tamlin. For dig, der stadig venter på dit brev fra Hogwarts, ville ønske du kunne ride på en drage eller drømmer om at planlægge et kup sammen med Kaz Brekker. Så er YA Book Club lige noget for dig. Her mødes vi om de bøger, vi ikke kan slippe. Vi diskuterer plot twists, vurderer book boyfriends, argumenterer for, hvorfor filmatiseringen aldrig er helt lige så god som bogen, og hjælper hinanden med at finde den næste historie, der holder os vågne alt for længe.

 

Vi skal spille spil, løse mysterier, dyste i bogquizzer, designe vores egne fantasyhold, spille Varulv, se klip fra filmatiseringer og selvfølgelig snakke om en masse fantastiske bøger. Undervejs kommer du til at opdage nye forfattere, nye genrer og – måske vigtigst af alt – nye mennesker, der forstår præcis, hvorfor man bliver lidt tom indeni, når man vender den sidste side. Du behøver ikke have læst alle de populære bøger, og du behøver bestemt ikke være enig med de andre. Det eneste, du skal have med, er lysten til at læse og modet til at dele din begejstring. For nogle af de bedste historier starter først, når bogen er lukket, og man har nogen at snakke med om den. 

 

Onsdag 18.00-19.50, start 16.9

Kunststationen, Fruens Bøge

Underviser: Juliet Lindstrøm

Julietmbj@icloud.com

 

Efterårshold frem til uge 51.

 

Tovholder UngOdense Jan Mikael, jamh@odense.dk 

Info
Info
#12.807
Ons. 18:00-19:50
Startdato
16. september 2026
Slutdato
16. december 2026
13 undervisningsgange
Aldersgruppe
14-18 år
Klassetrin
Fra og med 8. kl.
Tilmelding fra
6. juli 2026
Tilmeldingsstatus
Åbent for tilmelding

Mødetider
Vis
Tilføj til kalender Tilføj til kalender
Placering
KunstStationen, Fruens Bøge
placeholder placeholder
Fruens Bøge Skov 2
5250 Odense SV

Tilmeld dig
Apricore logo